Jeg har arbejdet som supervisor indenfor alle grene af de psykosociale og sundhedsmæssige områder siden 1975
Jeg betragter supervision som en livslang læreproces. Den ikke alene udvikler den udøvende professionelle hjælper både fagligt og personligt, men mindsker også risikoen for udbrændthed, sekundær traumatisering og stresss.
Udover arbejdet med at forstå klienten/klientsystemet lægger jeg i min supervision stor vægt på klargøring og bevidstgørelse af hvad der er på spil mellem behandler og klient samt hos behandleren selv (modoverføringsreaktioner).
Således ser jeg de vigtigste elementer i en supervisionsproces som åbenhed, mod til at gå ind i ukendt land, langsomhed, intens nysgerrighed, kropslig og følelsesmæssig bevidstgørelse, grundig refleksion, accept og anerkendelse.
Jeg superviserer primært psykoterapeuter og rådgivere med behandlingsarbejde eller supervisions/konsultations arbejde.
Alle aspekter af arbejdet kan her tages op, inclusive prioriteringer i arbejdslivet og arbejdslivets forhold til den private sfære.
Det drejer sig her om individuel supervision i gruppe med særlig vægt på intens og meget varieret brug af gruppens medlemmer under den enkelte session. Supervisionen bliver i høj grad en fælles læring og inspiration omend den enkelte supervisand er i fokus (som beskrevet i min bog, Skjulte Ressourcer).
Et sted mellem terapi og supervision ligger arbejdet med de arbejdsrelaterede psykofysiske forstyrrelser, som især har deres udspring i stærkt følelsesmæssigt belastende klientkontakter. I en gruppe af professionelle hjælpere med dette fokus (eller individuelt), arbejder vi med at se på disse påvirkninger, både i privatlivet og i klient/patient-arbejdet. Yderligere ser vi på, hvordan ubalancerne kan hænge sammen med hjælperens egne livsoplevelser og ubevidste holdninger.
En særlig form for supervision er arbejdet med gamle ”arkiverede” sager. De fleste behandlere har uafsluttede klienthistorier, som bliver ved med at tage energi og faglig tillid fra dem. At få disse sager bevidstgjort og forstået vil give dem en bedre plads i den faglige ballast og kan vendes til læring og selvtillid.