Jeg arbejder med de mere alment menneskelige livsudfordringer/-temaer, som kan ramme de fleste af os: depressive tilstande, angst tilstande, eftervirkninger af alvorlige tab og traumatiske begivenheder, forvirring mht relationer, overforbrug af forskellig slags m.v.
Jeg har desuden en særlig interesse for de arbejdsmæssige stresspåvirkninger, der kan opstå hos professionelle hjælpere og omsorgspersoner, som over tid har været for belastede, - på arbejde og måske også på hjemmefronten.
Jeg er uddannet Imago Parterapeut og bruger imagodialogen som en del af mit pararbejde.
Arbejdet kan rette sig mod: oplevelser af svigt og ensomhed i parforholdet, opslidende skænderier, utroskab, en længsel efter noget bedre og mere nært og intimt, sexuelle problemer, efterfødselsreaktioner hos både mor og far, gensidige afvisninger m.m.